Arbejdet er Gud

Der er både noget uendeligt lokalt og noget globalt over taxafolkets liv.

På den ene side handler det om at finde den korteste vej mellem to adresser i lokalområdet. Og den intensive lokalkendskab, kan du bare ikke læse dig til. Selv beundrer jeg dybt de RIGTIGT gamle chauffører fra dengang selskaberne hørte hjemme i små lokalområder. De kan aldrig, ALDRIG udkonkurreres af moderne GPS. De orienterer sig som brevduer – hurtigt og præcist og de får os andre ti at optræde som geografiske analfabeter.

Men v i lever i hvert fald i storbyens taxaliv en slags international tilværelse som kolleger og  via udenlandske kunder til og fra og fra og til firmaer og lufthavnsterminaler. For mig hører det til sjældenhederne IKKE at tale udenlandsk i løbet af en arbejdsdag. Og er man tilstrækkelig nysgerrig –  OG DET ER TAXAMANDEN – er det daglige arbejde også en tour de force i og mellem sprog og kulturer.

Continue reading…

Turen uden lalleglæde

Af og til bliver jeg flov over min egen lalleglæde…

Det er på en  måde blevet stærkere efter at jeg er trådt ind i taxalivet, hvor jeg ofte rammer lige ind i den virkelige livssmerte

Den gode side af glæden er selvfølgelig, at den spreder sig. Sådan en psykologisk resevetank, når man møder mennesker og kunder, der trænger til  lys for enden af tunnelen. Eller når taxamanden selv er  kørt træt i konkret og bred betydning.

Den der evne til at føle glæde og  selvopholdelse skal ikke forveksles med godhed eller særlig human hensigt.

Selv betragter jeg det som en gave, der unægtelig gør hverdagen lettere

Men den medalje for god og munter livstjeneste har selvfølgelig også en bagside af virkelig sorg og smerte, der ikke kan smiles bort.

Continue reading…

Landmandsliv 2014

Vi hænger sammen på alle mulige måder som mennesker. Som familier. Som venner. Som faglighed og arbejde. Som politisk enige. Som foreningsmennesker – ikke mindst i Danmark.

Og så der, hvorfra vores verden går .

 

Jeg samler den unge kvinde op ved hovedbanen. Hun har småtravlt her på morgenen med sin smukke, lidt nervøse, skotske hyrdehund i snor. Som nævnt i andre sammenhænge kan der være kaos på denne taxaplads i myldretiden. Lige nu er der rod, fordi ikke alle – renlighed, allergi, af religiøse grunde – kører med hunde. “Hundevogn” er en status, som man melder sig til, og da jeg ikke alene er glad for hunde men faktisk savner  voldsomt at eje en, benytter jeg lejligheden til at stikke “hundesnuden” frem – og får turen.

 

Continue reading…

Et kusus i uforskammethed

Så er jeg klar til at tage nogle øretæver. For dagens historie vil også handle om taxalivets mest kundefjendske sider.

Jeg er med på vores særlige undskyldnings-kultur i det her land, hvor børn er uvorne, fordi deres forældre ikke har taget sig af dem. Journalister skriver noget meningsløst bras, fordi de ikke har ressourcer nok. Landmænd begår selvtægt, fordi miljølovgivningen ødelægger deres erhverv. Indvandrere er vrede, fordi vi træder på dem, – og taxachauffører er uforskammede, får for lidt i løn.

Alt sammen rigtigt et langt stykke af vejen – men også en vej til det helvede af bortforklaringer, der er brolagt med undskyldninger.

Continue reading…

Den gamle mand og dåbsattesten

Det er meningsløst. Det er forfængeligt. Det er latterligt.

Det er vel dybest set noget af det mest meningsløse, du kan beskæftige dig med: At forholde sig kritisk, bekymret til noget så uigendriveligt som din egen alder. Alligevel kommer det snigende som en menneskelivets listetyv. Du blev født, du voksede op, du voksede op, gjorde karriere, skabte børn – og banko!

Rent intellektuelt har jeg et fuldstændigt afslappet forhold til, at jeg fylder 60. – Totalt afslappet. Det ryster da ikke mig, det, der skal ske om 28 dage, 3 timer og 16 minutter, næh 15 minutter – snart kun 14 minutter.

Hvorfor fanden kan jeg ikke bare slappe af, netop, når ens liv har været sådan en gave og på mange måder større end en latterlig opgørelse i leveår. Jeg som har elsket vidunderlige, modne kvinder, da jeg var ganske ung. Min første store samlevende kærlighed var 17 år ældre end jeg. Jeg var stedfar til fire døtre og morfar som 25 årig. Og min nuværende dejlighed af en kone er ikke bare 7 år yngre. Hun er så smuk at afstanden lige så godt kunne være 10 eller 15 år.

Det’ da lige meget. Så kom bare an, liv, for jeg lader mig nu engang ikke terrorisere af en dåbsattest

Taxamanden er gråhåret, rynkerne om øjnene breder sig, min sixpack er blevet en ”onesack”. Men min sjæl er stadig grundlæggende den samme som i gymnasietiden, ungdomstiden, etableringstiden – og nu i mit livs sensommer.

Min alder er i det store og hele og i nuet – ligegyldig.

Continue reading…

Holger ta’r springet

Holger Lundberg – i udgaven 2014

“Journalistik kan føre til alt – bare man holder op i tide…”

Sådan lyder et kliche af et citat om den branche, jeg oprindeligt kommer fra. Men sådan er det ikke nødvendigvis med taxafolk. Måske snarere noget i retning af: Taxajobbet kan muliggøre alt, – bare du aldrig holder helt  op.

Holger Lundberg mødte jeg første gang på mit “kvalifikationskursus” på det AMU-kursus, som er en forpligtelse for at kunne arbejde som taxachauffør. Han underviste i et eller andet “service-fag” på omtalte kursus, som kostede mig en fandens masse penge (Jeg fik ikke støtte til det, som 90 pct. af de øvrige deltagere, der fik finansieret 6-dages-kurset via deres arbejdsløshedskasse), – men som jeg har meget, meget svært ved at se kvaliteten i. Det var et rod af alle mulige småkompetencer og for længst slettet af min interne “memory”.

Continue reading…

Stinkende og vingeskudt

Jeg er kørt ind til siden for at sunde mig en smule. Af to væsentlige årsager:

For det første for at lufte ud. Selv efter flere minutters nedrullede vinduer i  fri kørsel gennem byen stinker den grå Mercedes. Og det går bare ikke, når jeg kører for selskabet med det grønne logo. Vi kører traditionelt med nogle af de helt store erhvervskunder med markedssucces, masser af udtrykte, etiske værdier – og kræsne kunder fra udlandet.

Nej, det går bare ikke, at kabinen stinker som café Øresund i Nyhavn, dengang, der var liv og glade dage med ludere og sømænd der var gode for en røvfuld, bare man kom tilfældigt forbi.

Men jeg skal også sunde mig over kunden, der udover at være total-stiv i en syvdagesbrandert var et tænksomt, kærligt og intellektuelt, litterært velbevandret menneske.

Et menneske med flotte egenskaber.

Men også et individ dybt nede i det sorteste hul, du kan forestille dig..

Continue reading…

På drømmetur med piloten

Det er totalt mørkt i det københavnske forstadskvarter.

Det er muligt, at jeg i vagtskemaet kaldes dagmand, men det her er et totalt natte-sceneri. Stort set mørkt i hele området og fra alle vinduer og jeg står bare foran en spærret gangvej, stirrer ud i en tunnel af en dyb nat og håber på, at jeg ikke bliver snydt for morgenens bedste tur.

Jeg skal til Tune og guldet fra de 800 kr. glimter uanset tvivlen før fanden får sko på. Og så – ud af mørket – kommer en ikke så høj, slank mand gående i – ja, i  flyverdragt. Her passer begrebet på andet end en baby. Mit gæt er rigtig: Han er pilot. Total veltrimmet, uden overflødige “flaps” på sidebenene og tager sig faktisk ud som en skandinavisk udgave af Tom Cruise. Charmerende, smilende, flot hår – og så denne flyverdragt med lommer til papirer og kort etc og forskellige emblemer (eller er det bare tøjmærker, jeg ser det ikke i mørket.)

Turen er hjemme, kunden er rar – og jeg er bare klar til det helt store interview i en ren stemning af Top Gun.

Continue reading…