Når man vil prøve det umulige

 …hun er et levende menneske. Under alle omstændigheder glad for at fortælle – og det er noget taxamanden sætter pris på.

Jeg mener altså ikke, at jeg er narcissist i den grove forstand. Altså sygeligt selvoptaget. Men jeg kan lide at fortælle – også om mit eget liv

Narcissisme!

Begrebet stammer fra den græske mytologi, hvor den unge græske helt Narkissos afviste en smuk nymfes kærlighed og som straf fra guderne blev dømt til at forelske sig i sit eget spejlbillede. Den kærlighed var trods alt umulig sat gennemføre og Narkissos visnede bort og blev en særlig blomst – en Narcisse.

I moderne tid er begrebet narcissisme blevet til – ja, sygelig selvoptagethed. Altså i sit yderste en sygdom, – diagnose.

Continue reading…

Doktor eller digter?

Hvad skal du være, når du bli’r stor?

Det første spørgsmål i dit liv vedr. din karriereplanlægning. Grundlæggende jo et fuldstændigt tåbeligt spørgsmål, fordi livet ikke er en ret linje. Heller ikke dine muligheder og dit held – eller hvad der ellers påvirker forholdet mellem drømme og realiteter. Det forhindrer ikke den nuværende regeringen og deres stribevis af akademisk uddannede ministre og folketingsmedlemmer i et forsøg på at sætte det hele i system, så det pludselig bliver en politisk beslutning, hvad du må blive, når du bliver stor. Sjov nok stærkt påvirket af profilerede, radikale ministre, hvis parti ellers udspringer af højskolebevægelse, frihed og frisind.

Continue reading…

Mødet med den unge frihedskæmper

Det er et dramatisk/kunstnerisk trick at bringe almindelige mennesker i ualmindelige situationer. Jeg har hørt filminstruktøren Steven Spielberg citeret for det, men tror det er sagt og brugt af mange andre derude.

Når man bringer almindelige mennesker i en usædvanlig situation, sker der noget.

I går oplevede jeg det modsatte. At der skete noget ganske særligt i mødet med et usædvanligt menneske i en ganske almindelig situation. Ikke skelsættende set udefra. Men den indeholdt noget ganske særligt, som sidder i mig endnu og er en af flere, som er brikker i en helhed.

Selvom min tidligere karriere som journalist og især chef i medieverdenen (DR) har bibragt mig et fantastisk, oplevelsesrigt arbejdsliv, mødet med store mennesker, rejser i Europa og USA, hæder, ære, høj løn, ridderkors og ”hele svineriet”, – så giver arbejdslivet som taxachauffør mig en tiltro til menneskeheden, som jeg ikke har oplevet i de sidste mange år.

Det lyder meget højtideligt – måske svulstigt.

Men det er sådan det føles og det er sådan, det er.

Continue reading…

Ismanden og hans drøm

Ismanden Thomas foran sin lyseblå Commer Carrier, importeret fra England. Men han har en endnu større drøm...

Ismanden Thomas foran sin lyseblå Commer Carrier, importeret fra England. Men han har en endnu større drøm…

Der er formænd og bagmænd og træmænd og begmænd og pølsemænd og lagmænd og landmænd og sømænd og vandmænd tækkemænd knudemænd og taxamænd -.

Og så er der ismænd.

”..Man skulle ha’ været ismand…”

Nej, jeg skulle ikke. Jeg ville have lukket butikken, trukket vinduerne for – og så smagt mig gennem den danske sommer. Og taxamanden ville svulme op og en dag falde død om af akut softice-forgiftning. Derfor kører jeg taxa og spiser gulerødder og kæmper for, at min krop bliver lige så tiltrækkende som i min egen selvforståelse.

Men alligevel. Tænk at være ismand.

Continue reading…

Granitperker – det er for groft

 

Granitperker – kan man tillade sig det udtryk.

Nej siger nogle af mine læsere. Men jeg siger ja og her i hilsnen kan du høre min forklaring. Også, hvordan jeg stødte på ordet og hvorfor jeg insisterer på det.

Og så møder I lige granitelefanterne.

Hav nu en god weekend

 

 

En soldat, en historie og et håndtryk

Han kommer ud af mørket som var han en skuespiller i en af den slags film, hvor udstrålingen går forud for handlingen. Han er ”type-castet” sådan en slags dagligdagens Sean Connery, tænker jeg – uden at jeg som udgangspunkt ved noget om hans arbejde. Venlig men også lidt reserveret. Klokken er lidt over fire om morgenen i en af Københavns forstæder.

Han er høj, velproportioneret med en atletisk krop, et velplejet skæg, som tager toppen af nydeligheden. Et nærværende, fast blik, som kan ses i det svage skær fra gadebelysningen. I den ene hånd har han en stor, camouflagefarvet kuffert. Den er tung og størrelsen signalerer et længere fravær.

På en måde deltager jeg også i scenariet uden at ane hvorfor og hvordan. Det er bare helt naturligt. Tryk på udløseren af den elektrisk drevne bagklap, op med døren – ud på gaden, udenom kunden, åbner begge døre i højre side, trækker forsædet helt frem, så han får plads til at sidde komfortabelt på bagsædet. Døren lukkes, rundt om bilen igen – og så ind på plads

Continue reading…

En brandmand og drengerøv taler ud

Jeg ved ikke, hvad der er gået galt, siden man ikke må bruge ordet gammel. Der er noget næsten politisk korrekt over ordet ældre. Min egen mor har korrekset mig flere gange – og hun har skoene på i den her sag. For det første, fordi hun har en fortid i ældreforsorgen – hun var plejehjemforstander. For det andet, fordi hun er 84 og bor på plejehjem – med min ”gamle far”. Det er faktisk de ord han bruger, når han tager telefonen: Goddag min dreng, det er din GAMLE far.

”Min dreng”, – det er en ok måde at blive tiltalt, selv når man lige er rundet de 60. Hvorfor skulle det så være forkert at bruge gammel-ordet, når man er blevet det?

Continue reading…

Det er jøwt, nordjysk og fordomme for fald

 

 

Det er helt klart for mig.

Hvis ikke storken havde tabt mig over klippeøen….

Hvis ikke jeg var født granitperker – så ville jeg være nordjyde.

 

Jeg kan lide voldsomheden i den nordjyske natur selvom mine bekendtskaber med den egentlig er ganske få. Den er rå som efterårsstormene fra nord og øst i Østersøen.

Jeg kan li’ menneskene og sprogene i det nordjyske. Jeg har alle tider været vild med Niels Hausgaard- Og Allan Olsen er jeg villig til at tolke som en af landets bedste sangskrivere all-time. Jeg oplevede ham engang til en lukket koncert i DR, hvor han fuldstændigt tryllebandt de kulturradikale, de klassiske madonnaer og popdrengene i statsradiofonien. Og så brændte han nogle historier af, så sjove og frække at jeg ikke vover at gengive dem her. Ved en anden koncert drak jeg rom med manden, fordi min position gav mig mulighed for det.

Continue reading…

Nattemødet med den århusianske afrikaner

 

Selvfølgelig er der morgener, hvor jeg kniber mig selv i armen og spørger:

– Hvad helvede laver du egentlig her?

Det er dejligt at have et arbejde. Det er dejligt at møde mennesker. Det er dejligt at gengive mine vigtigste oplevelser for andre mennesker, der er interesserede i at høre om dem.

Men klokken FIIRE en mørk morgen i København, hvor der skal ledes grundigt for at finde kunder, der retfærdiggør det tidlige mødetidspunkt? Og når de kunder af og til er temmelig bimmelim?

Så hvad helvede laver jeg egentlig her?

Nej, det er kke lige sjovt hver gang.

Men verden er er skabt til overraskelser. Også dem, der kan gøre dig glade.

Continue reading…

Videohilsen fra taxamanden

Kære ven og følger.

Mit indlæg i dag handler om min Facebookprofil og min blog www.taxamand.dk

Mit univers taxamand.dk udvikler sig løbende, og jeg lægger ikke skjul på, at jeg indimellem har behov for at ændre på ideer og udførelse. Dels fordi taxamanden skaffer hovedparten af sine kreative ressourcer ved først og fremmest at fastholde og udvikle min passion i dette ”projekt”. Dels fordi jeg virkeligt skal holde tungen lige i munden i forholdet mellem ressourcer og input. Det må ikke gå i stå, men det skal også være originalt – noget særligt. Jeg har en lagt større frihed end i mine glade chefdage i DR. Og jeg betragter det nærmest som et privilegium at kombinere min slet skjulte frihedstrang med muligheden for at udføre min erhverv som journalist og skribent. Og så samtidigt få en personligt opbakning fra mere end 2200 venner på Facebook og ikke mindst de 3300 følgere.

Continue reading…