Han forekommer mig at være en rar gammel mand.

Smilende ansigt. En let duft af en enkelt bajer på det lokale værtshus (… og nej, han er ikke fordrukken. Han hygger sig bare med gutterne)

En rar gammel mand, der engang var tæt og stærk. Men han stønner højlydt. Vånder sig ” … for kadaveret har godt nok kendt bedre dage … ”, som han siger med et grin og et – ” .,.. åhhh ..”, da han rammer sædet.

Der kan være meget lang i en lavbenet Mercer.

Han får også mig ned på jorden.

Vi er lige gamle – med et enkelt år til forskel!

Jeg har et typisk maskulint selvsyn. Eskapistisk og selvforherligende, når jeg står foran spejlet og kigger direkte ind i mine egne øjne for ikke at dvæle ved den lige vel buttede krop, der har trukket vejret i mere end 64 år. Jeg står selv på dørtrinet til seniorlivet. Om prævist et år i disse dage er jeg berettiget til folkepension.

Continue reading…

Hun er bare så meget på!

Håret er sat. Festkjolen sidder tæt. Og humøret – først og fremmest – det er tændt.

Hun skal til den årlige personalefest i kommunen. Borgmesteren holder tale, der skal spises og drikkes. – Og så skal der danses igennem til to cover-bands, der spiller musik fra 70’erne og 80´erne´. Der er var rift om billetterne – og der er udsolgt i aften.

Hun prajer mig klart og tydeligt foran lejligheden.

Jeg er jo bare TAXAMAND – lige dele banansælger og amatørpsykolog, så jeg ved sgu ikke, om jeg har ret. Men jeg bilder mig ind, at kvinder er bedre til at stoppe hyrevogne. Ikke bare blondinerne fredag nat, der charmer sig med vrikkende hofter i i det hvide lys fra Merceren. Det er usagligt – og jeg falder for det. Også sådan en sen eftermiddag, hvor damen er i feststemning og har armen ude øjenkontakt, inden vi egentlig kan se hinanden.

En mand, derimod, passer på værdigheden. Han er cool i egne øjne – og bliver af og til forbikørt. Så har jeg ham opgivende i bakspejlet og må bakke eller vende for at samle ham op.

Continue reading…

Hans karriere er trukket direkte ud af et eventyr. I hvert fald indtil for en uge siden.

Han blev kong Radio indenfor Statsradiofoniens mure, mens jeg – hans tidligere kollega – i dag dyrker min radiomani ved at lytte! P1, Radio 24syv, Regionalradio. Ord og lydbilleder mellem kunderne på mine 12-timers-vagter.

Leif Lønsmann med det for længst sløjfede Larsen var DR’s sidste radiodirektør og indtil for få dage siden direktør for DR’s koncerthus. Han fik sparket i jagten på de hundrede af millioner, som DR nu skal spare.

Continue reading…