Jeg kører taxi med rigtig mange kvinder i den modne – den ældre del af senioralderen.
De er kendetegnede ved to generelle karakteristika: For det første er de væsentligt raskere fysisk og mentalt end mændene på samme alder. For det andet – som en konsekvens af, at jeg tører taxa med udgangspunkt i de københavnske forstadskommuner: De har i høj grad været tjenende ånder for først og fremmest deres mænd.
De har fyldt meget i deres hjem – bungalowen med børn, selskaber etc. Og mindre på det lønarbejdende arbejdsmarked. En kliché? Det kan man jo godt svare ja til. Men i virkeligheden er der tale om en kultur, som fyldte meget i deres ungdom og som nu er på vej ud!
Nogle gange føler jeg, at jeg er ved at sige farvel til den kvinderolle, som min genrations kvinder profilerede sig på, netop IKKE at komme til at ligne.
Men Eva er en undtagelse.
Hun er godt nok en kvinde et eller andet sted i slut-80’erne. Men hun valgte hele dette far-og-mor-og-børn-koncept fra. Nogle har givetvis bedømt hende som lidt af en original. Men hun er først og fremmest en godt begavet kvinde, som helt sikkert ikke ville b bures inde i parcelhuset eller patricier-villaen, selv om den tilværelse nærmest var et selvopfyldende profeti, da hun var ung – på den egn – i den klasse. Hun er fysisk veltrimmet, som hun springer ind og sætter sig på forsædet.


Resumé:


